Læs selv med LæseBæsterne og lær ét svært ord i hver fortælling.

I de første fire fortællinger med LæseBæsterne møder vi Sus, Eli, Fie og Bo, der gemmer på hemmeligheder, zombier, mumier og spøgelser.

LæseBæsterne er udviklet med fokus på lavlix og læsselv til begynderlæseren. Hver fortælling er i lix 5-6 og indeholder ét nyt, svært ord.

 

Kan rynkede mumier mon smile?

Eli skal besøge Poul. Eli er bange. Hvorfor mon Eli er bange for at besøge Poul?

En heks med en hemmelighed

Fie har en hemmelighed. Noget kun Fie ved – og Fies kat. Hvad mon de ved?

Tror du på spøgelser?

Sus har set noget. Sus må bare sige det. Ingen hører Sus. Hvad har Sus mon set?

Væk aldrig en sovende zombie

Det er nat. Bo er vågen. Bo kan høre lyde fra stuen. Tør Bo gå ind og se?

LæseBæsterne

Bogserie

Formater: Hæfte - Tror du på Spøgelser?, Hæfte - Kan Rynkede Mumier mon Smile?, Hæfte - En Heks med en Hemmelighed, Hæfte - Væk aldrig en Sovende Zombie

Charlotte T. Frobenius - forfatter og illustrator

Mange letlæsningsbøger på de første læsetrin fokuserer udelukkende på en læsevenlig tekst – og det er forståeligt, da der på dette læseniveau ikke er plads tekstmæssigt til de store udfoldelser. Bøgerne har dog ofte den udfordring, at de hurtigt bliver for kedelige for børnene at læse. Vi skal passe på, at vi ikke kommer til at undervurdere de kloge, små hoveder, der skal læse dem. Vi risikerer, at børn ikke vil læse, når vi præsenterer dem for ensformige historier. Hvis børnene keder sig i deres læsning, opgiver de bøgerne, men det er ikke nødvendigvis fordi de ikke kan læse!

-Charlotte T. Frobenius

LæseBæsterne er taler direkte til målgruppen med relevante og relaterbare historier. Illustrationerne fortæller det i handlingen, der ikke bliver sagt med ord, og fantasien er derfor givet helt over til børnene. Bøgerne er læsevenlige med få ord per sætning, mange gentagelser, og overskueligt sat op. I hver fortælling lærer børnene desuden ét nyt svært ord med det pågældende Læsebæst.

”Det er lykkedes Charlotte T. Frobenius at lave fire let-læse-bøger, som i både tekst og illustrationer råber på at blive slugt af indskolingselever, der vil læse selv på begynderniveau. Bøgernes enkle opbygning og identificerende indhold gør dem samtidig til en godbid som igangsætning af indholdsrige samtaler i skolen og derhjemme…”

- Læsevejleder Kirsten Bach v. Madam Bachs Forlag.

Vi er vilde med den udvikling som letlæsningsbøger har taget. De må nemlig gerne være sjove, spændende og fuld af fede illustrationer, selvom lixtallet er lavt. Og alt det, det får du i “Læsebæsterne” og meget mere. For der er nemlig kredset for detaljerne til den tidlige læsning…”

- Lærerne Jeanne Goldbech og Matilde Valbo Lystig Horn v. Når Mor Taler

 

”Med korte sætninger og ord med 1-2 stavelser giver de den nye læser gode forudsætninger for at få godeoplevelser med at læse. Den voksne kan evt læse siden først mens der følger en finger under de læste ord og lig endelig tryk på stavelser og overdriv bogstavets lyd, når det giver mening…”

– Pædagog Lykke Lundgaard v. Lykke i Balladegade, Leg og Læring. 

Forfatter
Charlotte T. Frobenius
Titel
LæseBæsterne
ISBN
978-87-93767-42-3
978-87-93767-43-0
978-87-93767-44-7
978-87-93767-46-1
Format
Hæfte - Tror du på Spøgelser?
Hæfte - Kan Rynkede Mumier mon Smile?
Hæfte - En Heks med en Hemmelighed
Hæfte - Væk aldrig en Sovende Zombie
Udgave
1