Boganmeldelse: The Tucson Time Traveler - and other stories

Boganmeldelse:

The Tucson Time Traveler - and other stories

Af Claus Holm

Novellesamling, science fiction (sci-fi), ‘twillight zone’ -fiction, fantasy

På engelsk

Bedømt til 4,5 ud af 5 stjerner

Resume

The Tucson Time Traveler - and other stories er en samling af 10 noveller indenfor genrene science fiction og ‘twillight zone’ -fiction. Claus Holm leger med emner som tidsrejser, avanceret intelligent teknology og parallelle dimensioner i både tid og sted. Han introducerer os for dilemmaer, som netop sådanne emner kunne stille mennesker overfor, og præsenterer os for nogle scenarier, der fremhæver det absurde og uhyggelige i mennesket.

Hvis du kunne rejse tilbage i tiden - ville du så slå Hitler ihjel eller frelse ham? 

Hvis du kunne bringe din søn tilbage fra de døde ved hjælp af teknologi, ville du så gøre det?

Bogen indeholder:

  1. The Hitler Dilemma
  2. Tamagotchi
  3. I Love Her From The Mirror
  4. The Killer Inside
  5. The Last Haunted House
  6. The Phone People
  7. The Final Event
  8. The Harp
  9. The Man of a Lifetime
  10. The Tucson Time Traveler
  11.  Forfatterens efterord

En intelligent samling af noveller

Claus Holm skriver som sædvanligt i et flydende og indlevende sprog. Det fantastiske ved Claus Holms bøger er at hans engelsk er på et højt teknisk niveau, men han formår at fremstille historierne letlæseligt. Det er ikke en hemmelighed, at jeg før har anmeldt et par af Claus Holms bøger, og jeg tør godt kalde mig selv for en fan. 

Læs eventuelt også anmeldelserne af Claus Holms Tempus Investigations Season 1 og Season 2.

Med en samling af flere noveller er det dog svært at undgå, at nogle af novellerne fremstår bedre end andre. Som læser kommer men helt naturligt til at sammenligne novellerne med hinanden, hvilket kan trække bogen ned i det samlede indtryk. Jeg har dog i bedømmelsen af bogen valgt at ignorere dette faktum, da en fair anmeldelse af en novellesamling bør forholde sig til både bogen som en helhed samt de enkelte novellers præsentation. 

Og Claus Holm præsenterer os  i høj grad for en intelligent samling af helt originale og uafhænginge små historier. Netop ved hjælp af det utrolige gør Claus Holm umulige situationer mulige, hvorved han kan stille mennesket i en række dilemmaer og udforske det skrøbelige sinds reaktioner.

"... They tell us that history can never be changed, but they are wrong. History has been changed, and will most likely be so again. My research has made me conclude, that history has been changed at least twice. The first time when Christopher Brown shot the Führer, and the second time when Obermeyer took the place of power. If what I have found out is correct, then both of those men came from the future, albeit most likely two different futures..."

Uddrag af The Hitler Dilemma

Fra The Tucson Time Traveler - and other stories

Af Claus Holm

Eftertænksom og overraskende læsning

Jeg giver The Tucson Time Traveler - and other stories 4,5 ud af 5 stjerner for eftertænksom og overraskende læsning, der ofte efterlod en fornemmelse af at historierne sluttede for hurtigt. Jeg slugte også bogen på en enkelt nat, og savnede flere noveller, da bogen var slut.

Når jeg ikke giver Claus Holm fem fulde stjerner for denne ellers meget spændende novellesamling, er det fordi et par af novellerne føles udenfor den generelle sci-fi kontekst og strækker sig mere over i retningen af fantasy. Disse to noveller påpeger forfatteren selv i sit efterord, hører til genren ‘twillight zone’ - fiction, og jeg undrer mig over at han ikke har gjort plads til dem i en mere passende samling et andet sted i hans efterhånden store forfatterskab. Novellerne er dog bestemt ikke dårlige, og hele bogen er god læsning, der efter hver eneste novelle efterlod et spørgsmål i mit hoved; “Hvad ville jeg have gjort i den situation?”

Hvis du er til noveller og science fiction, kan jeg kun give min største anbefaling af The Tucson Time Traveler - and other stories.

Mere info til den nysgerrige læser

Claus Holm giver dig muligheden for gratis, at læse den første af de ti noveller i The Tucson Time Traveler - and other stories. Hent The Hitler Dilemma her

Se andre bøger i Claus Holms forfatterskab på Amazon

Læs andre boganmeldelser indenfor samme genre

Boganmeldelse: Armageddon år 2419
Boganmeldelse: Armageddon år 2419 Af Philip Francis Nowlan, oversat til dansk og udgivet for første gang i Danmark af Michael[...]
Boganmeldelse: Zeitgeist
Boganmeldelse: Zeitgeist Roman, science fiction (sci-fi), fantasy, historisk fiktion Af Jane Mondrup Anmeldt til 4. ud af 5. stjerner Resume[...]
Boganmeldelse: The Tucson Time Traveler – and other stories
Boganmeldelse: The Tucson Time Traveler - and other stories Af Claus Holm Novellesamling, science fiction (sci-fi), ‘twillight zone’ -fiction, fantasy[...]