Boganmeldelse: Tempus Investigations (season 1)

Tempus Investigations season 1

Fantastisk fiktion, krimi, fanfiction

af Claus Holm

Antal stjerner

Resume

Jim Corrigan blev myrdet i år 1933, men vågnede op uden en skramme og med et sæt helt nye evner. Nu mere end hundrede år gammel - og udødelig -  arbejder han som privatdetektiv med de overnaturlige sager, som politiet ikke kan håndtere og henviser til ham.

Selvom om Jim er udødelig, er det en farlig verden at bevæge sig rundt i, og Jim stifter ikke kun nye bekendtskaber og venner undervejs, men gør sig også bemærket hos ondsindede væsner i den overnaturlige, parallelle verden.

En fiktiv TV-serie i bogform

Med Tempus Investigations har Claus Holm produceret efter min mening et helt unikt koncept, der mig bekendt ikke er set før. Claus Holm har skrevet bogen som en fiktiv TV-serie med 4 episoder/ 'short stories' i denne første bog (season 1). Herunder er bogen yderligere inddelt i et antal korte, overskuelige kapitler.

Hver episode i bogen er en separat fortælling og kan læses individuelt, selvom episoderne kronologisk efterfølger hinanden over en periode på et år. Samtidigt opbygges en handling på tværs af de 4 episoder, som kulminerer i et hæsblæsende brag i bogens afslutning.

At first, nothing happened. He moved his hand back and forth over the madras. Slowly, images began to form, faint and transparent at first, then clearer and more vivid. Most of them were images of the two people who had used this bed. Sleeping, making love, talking, and watching TV. Jim tried to skip ahead in the images, not wanting to pry into their lives and most intimate moments. 

The image he caught was almost a still photo of the bedroom lit by the lamp in the ceiling. Next to the bed, a woman - almost a girl, Jim thought - in her twenties. She was slender, blond and pretty, when you disregarded the streak of blood that had splashed across her face and chest. In her hand was an axe, the kind usually used for chopping wood. It, too, was covered in blood.

Uddrag af Tempus Investigations

En modig leg med genrer

Claus Holm skriver i et letlæseligt og fængslende sprog. Dialogerne, der udspiller sig mellem bogens figurer, er flydende, og selvom vittighederne ind imellem tenderer til den platte side, fungerer det alligevel i denne TV-seriestil og passer godt til den hårdkogte og dog følsomme detektiv, Jim Corrigan. 

Hør en læseprøve her:

Claus Holm eksperimenterer ret modigt med flere genrer på samme tid. Udover det tydelige underliggende detektivtema, har bogen også en del til fælles med TV-serier som eksempelvis Jessica Jones, Buffy og Angel. Dette giver desuden bogen et præg af fanfiction, idet der bygges videre på lignende universer, selvom dog alle figurerne i bogen er helt originale fra Claus Holms fantasi. 

Således omfatter bogens genrer både fanfiktion og krimi med tydelige overnaturlige elementer. Det er en kombination, der nemt kunne falde helt til jorden, men Claus Holm blander snedigt disse genrer på en måde, der gør netop dette lidt brugte univers helt unikt. 

En unik og nervepirrende bog

Tempus Investigations er en medrivende pageturner. Claus Holm formår virkelig, at bygge en stemning op. Bogen er dog ikke for sarte sjæle, idet den skildrer nogle makabre og yderst detaljerede mord, der ofte involverer børn. Det havde jeg det ærligt lidt svært ved, men dette også kun fordi Claus Holms skrivepen hiver læseren helt ind i midten af handlingen. Der var op til flere steder, hvor jeg opdagede, at jeg holdt vejret.

Jeg giver Tempus Investigations 5 fulde stjerner for en absolut unik og nervepirrende læseoplevelse. Jeg håber i mit stille sind, at et filmselskab på et tidspunkt får øje på denne 'TV-series for the pages' og forvandler bogserien til en rigtig TV-serie. Den ville jeg nemlig gerne se!

Yderligere info til den nysgerrige læser

Tempus Investigations er indtil videre udgivet i to bøger (sæson 1 og 2), der kan findes på Amazon, hvor de kan købes i flere formater (trykt bog, e-bog og lydbog).

Mere info om Claus Holms forfatterskab kan findes på: http://www.clausholm.net/

Læs også anmeldelsen af Tempus Investigations Season 2.