Kvinden bag FrobbieStories

Charlotte T. Frobenius

Dyrlæge, Ph.D., forfatter og stifter af FrobbieStories

En karriere fuld af videns- og kompetenceopbygning

Jeg dimitterede som ung, forventningsfuld dyrlæge i efteråret 2011 og kastede mig straks over et Ph.D.-projekt på Københavns Universitet. Det blev 5 meget intense, lærerige og spændende år, der involverede 6 måneders ophold i Baltimore (USA), en barsel, flere indenlandske og udenlandske konferencer samt en kort periode som forsøgsdyrsdyrlæge. I oktober 2018 dimitterede jeg så som Ph.D. i eksperimentel medicin. 


Dyrlægefaget har givet mig en bred indsigt i biologi, dyr og natur, som jeg ofte søger inspiration i, når jeg skriver. Særligt mine børnebøger tager udgangspunkt i dyreriget, da jeg mener at dyr kan være både morsomme, inspirerende og lærerige.


Min Ph.D. har givet mig en solid akademisk værktøjskasse af kompetencer, som jeg flittigt bruger af i FrobbieStories. Jeg er blandt andet trænet i sproglig såvel som skriftlig kommunikation, præsentation og opsætning af layout, grafik og tekstmaterialer. Jeg har desuden en dyb forståelse for statistik og videnskabelig litteraturskrivning på både dansk og engelsk. Jeg har en bred erfaring i at yde reviews, korrekturlæse og revidere tekster, samt i at vejlede og rådgive omkring skrivning og udformning af manuskripter.


Jeg illustrerer selv mine bøger

De fleste grafiske samt fotografiske illustrationer her på siden og i mine bøger er mine egne. Det giver mine bøger et helt særligt personligt udtryk, som jeg sætter en stor ære i. Du er velkommen til at kontakte mig, såfremt du ønsker at vide mere om mine illustrationer.

Jeg hjælper dig gerne med dit projekt.

Illustrationer af C. T. Frobenius (FrobbieStories)

Se min publikationsliste

Nedenstående publikationsliste omfatter udelukkende publicerede værker samt udførte arbejder. Bøger og andre projekter under udarbejdelse vises ikke på listen.

Børnebøger og ungdomsbøger

Kogebøger og opskriftsbøger

Videnskabelig litteratur

Andre projekter og samarbejder

Læs boganmeldelser og få bogrådgivning hos forfatter C. T. Frobenius

Jeg har altid skrevet

Jeg startede allerede som barn med at forfatte små noveller, sange og digte. Senere kastede jeg mig over større skriveprojekter, og jeg indsendte mit første manuskript til et forlag som 12-årig. Dette blev forventeligt ikke udgivet, men da en sød forlægger returnerede manuskriptet til mig sammen med en tilskyndelse om at fortsætte skriveriet og en ungdomsbog til inspiration, blev afslaget en opmuntring og ikke et nederlag. 

Idag udgiver jeg bøger indenfor flere genrer. Jeg får ofte og mange kreative ideer til bøger. I stedet for at låse mig fast i en bestemt genre, har jeg derfor bestemt mig for at lade skriveprocessen flyde og inspirere sig selv. Jeg tror, at dette giver det mest ærlige og helhjertede slutresultat.

Desuden yder jeg, via FrobbieStories, også assistance til andre forfattere, som har brug for rådgivning, sparring, korrekturlæsning eller grafisk opsætning af deres kommende bog. 

Følg med i nye bogudgivelser og blogs om skrivetips og boganmeldelser

Følg mig på Facebook 

Følg forfatter C. T. Frobenius på Facebook