Lille Mille og rebet i træet af Charlotte T. Frobenius

Lille Mille og Rebet i Træet

Skrevet og illustreret af Charlotte T. Frobenius

Når fantasien forsvinder og skal trylles frem igen

Ny bog til de 3-6-årige – en magisk fortælling om at tro på fantasien og sig selv.

Lille Mille og Rebet i træet handler om Mille Mus, der elsker at klatre i træer og lege, at hun kan flyve, når hun springer rigtig højt. En dag sker noget forfærdeligt. Mille falder ned fra træet og slår sig, og hun opdager, at fantasien svigter hende. Nu keder Mille sig. Hun tror ikke længere på legen. Heldigvis dukker Hr. Reb op, og han tager Mille med ud på en magisk rejse, hvor Mille skal lære at tro på fantasien – og sig selv igen.

Omend Lille Mille og Rebet i træet henvender sig til børnehavebørn, kan bogen også læses i indskolingen samt de første klassetrin, hvor den kan tjene som værktøj til dialog om emnet fantasi vs. virkelighed. Samtidigt ligger der et vigtigt underemne i, at for at turde tro på fantasien, skal vi først og fremmest tro på os selv. Det lærer vi kun ved at prøve og give os selv lov.  

6 stjerner til Lille Mille og Rebet i Træet fra Bogbanden

Bogbanden giver 6 ud af 6 bogstakke til Lille Mille og Rebet i Træet.

En dag sker noget trist. Mille mister sin fantasi og glemmer, hvordan man leger. Nu keder hun sig gevaldigt. Men Mille har meget at lære. Hun ved ikke, at når man keder sig, bliver der plads til fantasi.
Heldigvis får hun besøg af Hr. Reb, som tager hende ud på en magisk rejse for at hjælpe hende med at finde fantasien igen. Mille skal lære at tro på Hr. Reb – og på sig selv. 
Lille Mille og rebet i træet er en smuk fortælling om at bevare legen så længe som muligt og turde tro på de fantastiske historier, der gør legen levende.

Hør en lydprøve

Uddrag af bogen

”Gab,” sukkede Mille. ”Jeg er så træt af at kede mig, at jeg tror, at selv min kedsomhed keder sig.”

Mille så på sin lillebror. Han svarede hende ikke, for Mikkel havde ikke lært at tale endnu.

                      ”Øv,” sagde Mille. ”Jeg ville også ønske, at du ikke var så lille og kedelig.”

                     ”Det er farligt at ønske sig ting, man ikke forstår,” sagde en stemme straks. Mille så på Mikkel. Det var ikke ham, der havde lært at tale. Hvem var det så, der snakkede så hemmelighedsfuldt?

Specifikationer

Om bogen

Lille Mille og Rebet i Træet

Udgivelsesdato

14. oktober 2020

Format

Hardback, ebog, lydbog

ISBN

978-87-94007-33-7

Sideantal

36 sider

Genre

Børnebog; højtlæsning

Det siger læseren om bogen

Luna på 8 år læser denne bog uden problemer. Hun er vild med tegningerne og synes bogen er virkelig 'cute'. Hun anbefaler bogen og tager den med i skole til 'let-læsning'. Illustrationerne er fantastiske. - Lykke Lindbo
Jeg giver 6 hjerter ud af 6 hjerter, fordi jeg bliver tryllet ind i en eventyrlig fortælling, som man bare har så meget lyst til at blive i... mine forventninger, blev indfriet allerede ved forside og jeg fik en historie, som bare rørte mig helt vildt og pakket lækkert ind af de fineste illustrationer. - Mulles Bogblog
Endnu et hit fra Charlotte T. Frobenius er modtaget med stor glæde herhjemme. Selve fortællingen har et fantastisk budskab, som børn i alle aldre (0-99 år) bør tage til sig; dyrk fantasien og bevar legen så længe som muligt. - Bogbanden

Andre bøger af forfatteren