Boganmeldelse: Last and first men af Olaf Stapledon

Last and First Men

af Olaf Stapledon

Science fiction (sci-fi), evolutionshistorisk fiktion, sprog: engelsk

Resume

‘Last and First men’ er en historisk fortælling om menneskets fiktive fremtid over en periode på 2 billioner år fra vores tid, som vi kender den i dag.

I denne science fiction skildres menneskets evolutionære udvikling til i alt 18 unikke og helt distinkte menneskeracer, en udvikling, der spænder fra ‘de første mænd' (First men), som vi ser os selv i dag, til ‘de sidste mænd' (Last men), en ophøjet og nærmest guddommelig menneskerace med telepatiske evner. 

Historien begynder hos en mand af den første menneskerace, en simpel forfatter, der sammenfatter en bog, en fremtidshistorisk sci-fi om menneskets evolutionære udvikling. 

Historien fortælles dog i virkeligheden af en anden person, der med telepatiske evner fra en fjern fremtid, gengiver menneskets fremtidshistorie via denne ‘første mand’. Forfatteren er ganske uvidende om telepatien med sin fremtidsslægtning af den sidste menneskerace og tror, at han ene og alene forfatter en utrolig science fiction. 

The young mongol stood up, and produced from a case an instrument rather like the old-fashioned rifle. Displaying this object, he spoke as follows, with that quaintly stilted formality which had once been characteristic of all educated Chinese. 'Before describing the details of my rather delicate process, I will illustrate its importance by showing what can be done with the finished product. Not only can I initiate the annihilation of matter, but also I can do so at a distance and in a precise direction. Moreover, I can inhibit the process. As a means of destruction, my intrument is perfect. As a source of power for the constructive work of mankind, it has unlimited potentiality. Gentlemen, this is a great moment in the history of Man.  I am about to render into the hands of organized intelligence the means to stop for ever man's internecine brawls. Henceforth this great Society, of which you are the élite, will beneficiently rule the planet. With this little intrument you will stop the ridiculous war; and with another, which I shall soon perfect, you will dispense unlimited industrial power wherever you consider it needed. Gentlemen, with the aid of this handy instrument which I have the honour to demonstrate, you are about to become absolute masters of this planet.'

Here the representative of England muttered an archaism whose significance was known only to himself, 'Gawd 'elp us!' In the minds of some of those foreigners who were not physicists this quaint expression was taken to be a technical word having some connexion with the new source of energy.

Uddrag af 'Last and First Men'
af Olaf Stapledon

En anderledes og unik sci-fi

‘Last and First Men’ er en ambitiøs og fantastisk rejse med menneskets fiktive evolution. Bogen er en interessant blanding mellem science fiction, politik og filosofi. Man skal dog holde af alle tre emner, for at nyde denne bog.

Særligt i begyndelsen, hvor den første menneskeraces undergang beskrives, er politiske gnidninger tungtvejende for den første menneskeraces endeligt, og i hele bogen er filosofiske tanker flettet ind i skildringen af menneskets fremtidshistorie, idet den fortælles med en personlig vinkel af et fremtidsmenneske af ‘den sidste menneskerace’. Er man derfor hverken til politik eller filosofi, kan historien nemt blive tung at læse.

En bog, der voksede på mig, imens jeg læste 

Jeg indrømmer gerne, at hverken politik eller filosofi hører til emner, der normalt fanger min interesse, så jeg læste første tredjedel af bogen bevæbnet med kaffe og søde sager. Dog fangede den absurde fortælling helt og aldeles min interesse. Jeg blev ganske opslugt af den nådesløse beretning om menneskets gentagne forfald og evolutionære tilpasning.

Som noget helt interessant og absolut overraskende, beskrives menneskets evolutionære udvikling ikke som en ret linje fra den første menneskerace til de ophøjede telepatiske fremtidsmennesker, den attende og sidste menneskerace.

Menneskets fiktive evolution omfatter både udviklingen af individer med ophøjede og nærmest guddommelige egenskaber. Men også lavere, vilde og mere primitive racer, der har mere tilfælles med dyr end mennesker udvikles undervejs. Det gør passager af bogen dystre og til tider direkte uhyggelige men samtidigt interessante, og man er som læser fanget af nysgerrigheden på menneskets fortsatte udvikling og oprejsning fra disse meget primitive stadier. 

Det er desuden en anderledes udfordrende oplevelse, at læse om det intelligente menneske, reduceret til primitive væsner. Vi er vant til at se mennesket som den dominerende art, og ikke dem, der jages og slagtes for kødets og andre ressourcers skyld. Det giver læseoplevelsen et anderledes og helt unikt perspektiv.

Fiktion fortalt som fakta

Selvom bogen begynder hos en forfatter i færd med at nedskrive en historie, er hverken denne mand eller hans telepatiske fremtidsslægtning hovedpersoner i bogen. ‘Last and First Men’ adskiller sig fra den typiske sci-fi (og de fleste andre fiktionsbøger i øvrigt) ved ikke at følge specifikke hovedpersoner igennem en handling, der udspiller sig efter den kendte berettermodel. Bogen har hverken en helt eller en heltinde, bipersoner eller et traditionelt plot.

Bogen er fortalt med lighed til mange fagbøger, idet menneskets fremtidshistorie skildres nøgternt og nærmest faktuelt. Teknisk er bogen et ambitiøst værk, hvor Olaf Stapledon benytter sig af fagkorrekte termer i sin skildring af menneskets fiktive evolutionshistorie. Det gør bogen uhyggelig virkelighedstro, selvom indholdet helt indlysende er tilsat en pæn portion fantasi.

Som et lille kurisom, kan jeg fortælle, at jeg efterfølgende har erfaret, at ‘Last and First Men’ i fankredse debateres som en reel og mulig forudsigelse af menneskets fremtid (og endeligt). Måske netop derfor finder Stapledon det nødvendigt i bogens forord, at påpege, at historien er ren fiktion.

Læs den, hvis du er til intelligente hovedbrud

‘Last and First Men’ er både en uhyggelig og fantastisk historie. Absolut en anderledes science fiction, der adskiller sig fra alt andet indenfor samme genre.

Bogen er et intelligent værk, der leger med kendte hovedbrud indenfor kvantefysikkken. Kan man lide, at sysle med tankeeksperimenter, som eksempelvis ‘Schrödingers kat’, vil man føle sig godt underholdt med denne bog. Dog kan lange, meget filosofiske passager være let tunge at komme igennem, hvilket som den eneste faktor trækker ned i min anmeldelse af bogen.

Jeg giver ‘Last and First Men’ 4,5 ud af 5 stjerner for en uhyggelig god læseoplevelse.

Måske er disse indlæg også noget for dig?

Boganmeldelse: Angstens Besættelse og Et Kaotisk Drama
Boganmeldelse: Angstens Besættelse og Et Kaotisk DramaPoesi, digtsamlinger, angstAf Thomas Alexander JensenBedømt til 4 ud af 5 stjerner Lidt indledningsvis[...]
Boganmeldelse: Armageddon år 2419
Boganmeldelse: Armageddon år 2419 Af Philip Francis Nowlan, oversat til dansk og udgivet for første gang i Danmark af Michael[...]
Boganmeldelse: Ord For Ord Mod Lyset
Boganmeldelse: Ord For Ord Mod LysetDigtsamling, poesi, selvbiografiAf Birgithe Bjerre HolseUdgivet af Ordenes ForlagBedømt til 5 ud af 5 stjernerResumeOrd[...]