Boganmeldelse: Cooper’s craving

Læs anmeldelsen af den romantiske novelle Cooper's Craving
Novelle, erotik og romantik (female addiction novel, new romance novel/ contemporary romance)

Af Louise Sherman, sprog: engelsk

Resume af Cooper's Craving

Indy og Cooper mødes tilfældigt på en bar i deres studietid og har en hed, men alt for kort aften sammen, der afbrydes af uforudsete omstændigheder. Tanken om aftenen og hinanden rumsterer i baghovedet hos dem begge i lang tid, og seks år senere søger Indy ind i det firma, som ejes og ledes af Cooper, Cooper’s Lounge. 

Indy har nu en ledende stilling som underdirektør med ansvar for marketing og sociale medier og er meget bevidst om sin karriere, som hun arbejder benhårdt og målrettet på. Hun søgte ganske vist ind til Coopers Lounge, velvidende at det ejes at hendes lange forelskelse, men hun havde ikke planlagt, at igangsætte en hed romance med hendes øverste chef, Cooper, der på ingen måde havde glemt, hvem hun var.

En sød kærlighedshistorie med masser af erotik og romantik

L. Sherman skriver i et indlevende sprog, hvor hun skifter perspektiv mellem Indy og Cooper, så man får historien fra begges synsvinkel. Dermed lærer man begge hovedpersoner, at kende, og man både føler med dem og ryster på hovedet af de dumme beslutninger, som både Cooper og Indy tager i løbet af handlingen og som ikke er fordrende for en lykkelig slutning på historien om deres kærlighedsforhold. 

L. Sherman garanterer dog en lykkelig slutning i sine bøger, og det er ikke en undtagelse for Cooper’s craving, der har både masser af erotik og romantik. I genrens natur indeholder bogen mange og yderst detaljerede sex-scener, der både understreger de elskendes fysiske og følelsesmæssige forhold. Dermed får sex-scenerne en dybere betydning og tjener som mere end bare ‘fyld’ i en erotisk novelle.

Cooper's Craving - på engelsk men letlæst

Cooper’s Craving er en engelsk novelle, som er skrevet i et letlæst og ukompliceret sprog, der ikke skal afskrække en læser, der ellers normalt vil undgå engelsk litteratur. Bogen har sporadiske grammatiske skønhedsfejl, men det er i det store hele uden betydning for denne i øvrigt charmerende historie, der bæres af en sød kærlighedsrus, hvor man som læser håber og hepper på, at de forelskede formår, at finde hinanden til sidst.

Jeg giver Cooper’s Craving 3 stjerner for en sød kærlighedshistorie med masser af romantik og feel-good.

Mere info til den nysgerrige læser

Cooper's Craving er den første bog i denne ‘female addiction series’ om unge, tiltrækkende og karrierebevidste kvinder, som bliver genstand for en nådesløs forelskelse.

Andre bøger i denne serie:

Michael’s More

Cory’s Crash (kommer foråret 2019)

Grayson’s Game (kommer i løbet 2019)

Uddrag af Cooper's Craving:


Returning to my office, a smiling Indy greeted me. She got to me. She was the perfect combination of sweet, ambitious, sassy, humble and straightforward. I looked down my front to see if I’d forgotten to zip my pants or had spilled coffee.


I had not spilled anything except for intrigued her. She was gesturing around my office with her hands. Her lips were a soft pink matching her scarf, wondering what else they might match: underwear or another pair of lips.

 

“Got to stay professional, Cooper.” I shook my head.


Kunne dette også være interessant for dig?

Boganmeldelse: Mosaik
Romanaf Ellen BacheAnmeldt til 4 ud af 5 stjernerResume‘Mosaik’ er en sørgmunter og episodevist tragikomisk fortælling om en gruppe mennesker,[...]
Boganmeldelse: Udenfor rammen
Boganmeldelse: Udenfor rammenPoesi,En digtsamling af Dennis RamsøeEn bog med et poetisk udtryk, der gør indtryk'Udenfor rammen' er en dramatisk digtsamling,[...]
Boganmeldelse: Døde piger lyver ikke
Døde piger lyver ikke- eller gør de?Anmeldelse af bogen: Døde piger lyver ikkeDansk udgave af ungdomsromanen ‘13 reasons why’ af[...]