I antologien Udenfor bidrager jeg med gysernovellen Gespenst - en psykologisk spændingsnovelle med et strejf af horror og et overraskende tvist. Historien behandler større emner som livet og døden, men det er samtidig en smuk fortælling om kærligheden til ens nære. 

Tør du læse med og finde ud af, hvad der er op og ned i denne novelle?

Antologien indeholder desuden en bred vifte af genrer fra de forskellige forfattere i samlingen, og du præsenteres for gys, spænding, romantik og lyrik. 

 

Fra bagsideteksten:

Læs om asylansøgerens møde med borgmesteren og den vægtløse Melissa med rumpistol. Mød pigen på spejderlejr, der savner sin mor, og den universitetsstuderende, der bliver inviteret til fest på landet. Lad dig rive med af drengen, der hører sin afdøde bedstefars stemme i konkyliens ekko og af mange flere dejlige, medrivende og tankevækkende fortællinger.

Udenfor

24 noveller

Formater: Paperback

"... At være del af et fællesskab, have relationer og høre til er et grundlæggende behov i alle mennesker. I disse 24 noveller føler personerne sig på forskellig vis udenfor situationen, fællesskabet, samfundet eller livet. Novellerne er fortællende og beskrivende i tonen med en ofte overraskende udvikling i handlingen. Kort sagt letlæste og underholdende noveller..."

 

- Bibliotekernes Materialevurdering

Forfatter
Massoud Kadkhodaee et al.
Titel
Udenfor
ISBN
9788793835993
Format
Paperback
Udgave
1