I antologien Indenfor bidrager jeg med novellen Ønskebarnet, en psykologisk spændingsnovelle med et strejf af horror. Det er en grum og tankevækkende historie om misrøgt og kærlighed, der får dig til at huske på at fortælle dine børn, hvor højt du elsker dem.
Antologien indeholder desuden en bred vifte af genrer fra de forskellige forfattere i samlingen.
Fra bagsideteksten:
Bliv revet med af fortællingen om en mand, hvis liv balancerer på grænsen mellem drøm og virkelighed og en ung dreng, der ikke kan huske, hvis begravelse han er til. Bliv forstyrret af den unge pige, der vågner op til en ubehagelig oplevelse på sit kollegieværelse eller af manden, der vender tilbage til huset, som bærer på forfærdelige minder. Få et smil på læberne sammen med barnet, der er dybt forstyrret af alle de store tænder hos kvinderne i hans familie. Læs om kvinden, som er til sin tyran af en mors begravelse og om skoleinspektøren, der skal give en forfærdelig meddelelse og mange flere underholdende og tankevækkende fortællinger.
UDKOMMER 15. OKTOBER.
Indenfor
24 noveller
Formater: Paperback